Vegetarmad og ernæring
Vegetarer spiser typisk flere grønsager, frugter, nødder, ærter og kornprodukter end gennemsnits danskeren. Det påvirker indtaget af bl.a. protein, kulhydrater, cholesterol, jern, B12-vitamin, calcium og D-vitamin:
protein
Det er en udbredt misforståelse, at det er vanskeligt at få dækket sit behov for protein, hvis man spiser vegetarisk. Det er rigtigt, at vegetarkost ofte indeholder miindre protein og protein af en dårligere kvalitet end en kødbaseret kost, men en varieret plantebaseret kost kan sagtens dække proteinbehovet hos både lakto-ovo-vegetarer, lakto-vegetarer og veganere.
Proteiner findes i alle madvarer undtagen i højt raffinerede varer som fedtstoffer og sukker.Næringskvaliteten af proteiner er generelt højere i de enkelte animalske varer (kød. fjerkræ, fisk, æg og mælkeprodukter) end i vegetabilske fødevarer (korn, gryn, mel, bønner, ærter, frø, nødder, grønsager og frugter).
Opbygning af proteiner
Proteiner er opbygget af aminosyrer og sammensætningen af aminosyrer i animalske produkter ligner mere den, vores krop har behov for, end aminosyresammensætningen i vegetabilske fødevarer gør. Derfor siger man, at kvaliteten af animalsk protein er højere en i vegetabilsk protein.
I praksis er det dog altid sådan, at den samlede proteinkvalitet fra plantefødevarer, forudsat, at man spiser flere forskellige vegetabilske fødevarer i dagens løb. Man taler om aminosyrekomplementering, når man blander forskellige fødevarer, så man samlet set får en aminosyresammensætning, der tilfredsstiller kroppens behov.
Kulhydrater
Kulhydrater findes næsten kun i vegetabilske fødevarer. Kulhydrater er meget kompleks gruppe af næringsstoffer, der rummer stivelse, kostfibre og sukkerarter (stivelse), Disse kulhydrater vil der naturligt være mere af i en vegetarisk kost end ikke-vegetarisk.
Fedt
Fedt findes i både animalske og vegetabilske produkter. (forsættes i næste blog)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar